FAQ

Tandsten i sig selv er ikke farligt, men det skaber grobund for problemer, hvis det ikke fjernes. Tandsten opstår, når plak, som er en bakteriebelægning, der dagligt lægger sig på tændernes overflade ikke fjernes og i stedet forkalker på tænderne. Det sker især langs tandkødsranden og mellem tænderne. Tandsten er ru og porøs, hvilket gør det nemmere for ny plak at sætte sig fast, hvilket kan føre til tandkødsbetændelse og i værste fald parodontitis.

Hvis tandsten får lov at blive siddende, kan det irritere tandkødet og medføre inflammation, som viser sig ved rødme, hævelse og blødning. Over tid kan betændelsen trænge dybere ned og skade det væv og den knogle, som holder tænderne fast. Dette kan føre til løse tænder og i nogle tilfælde tandtab.

Tandsten kan ikke fjernes med almindelig tandbørstning, men kræver en grundig rensning med det skånsomme redskaber hos tandlæge eller tandplejer. Hos Ølby Tandlæge Center anbefaler vi regelmæssig tandrensning, så tandsten og plak holdes nede. Hvor ofte en tandrensning er nødvendigt afhænger af din daglige mundhygiejne og dine tænders tilstand. Vi tilbyder skånsom og effektiv behandling med moderne udstyr, så du kan bevare et sundt tandkød og stærke tænder.

Tandrensning gør som regel ikke ondt, men nogle kan opleve ubehag, især hvis der er meget tandsten, følsomme tandhalse eller begyndende tandkødsbetændelse. Under en tandrensning fjerner tandlægen eller tandplejeren plak og tandsten med ultralyd og håndinstrumenter. Det kan give en let følelse af tryk eller vibration, men det er sjældent smertefuldt.

Har du betændt tandkød kan tandrensning give kortvarig ømhed eller blødning, fordi tandkødet er mere følsomt. Det er dog et tegn på, at der er behov for behandlingen, og efterfølgende vil tandkødet ofte blive sundere og mindre følsomt.

Hvis du er særligt smertefølsom, kan vi anvende lokalbedøvelse eller bruge mere skånsomme metoder. Hos Ølby Tandlæge Center tilpasser vi altid behandlingen til din komfort og sørger for en tryg og rolig oplevelse. Får du regelmæssige tandrensninger, kan du forebygge sygdomme og gøre det lettere for dig selv at vedligeholde sunde tænder og tandkød. Jo oftere du får renset tænderne, desto mindre ubehag vil der typisk være ved behandlingen.

Emaljefejl er en betegnelse for defekter i tandemaljen. Emaljen er det hårde yderste lag på tænderne, som beskytter tænderne mod slid, syreangreb og bakterier. Emaljefejl kan opstå, hvis der sker forstyrrelser i emaljedannelsen under tandudviklingen. Det kan skyldes genetiske faktorer, sygdomme, feber i barndommen eller påvirkninger som medicin eller traumer under graviditet eller tidlig barndom.

Tænder med emaljefejl kan fremstå misfarvede, pletvise, ujævne eller porøse, og de kan være mere følsomme over for temperaturpåvirkninger, kulde og varme. I nogle tilfælde øges risikoen for caries (huller i tænderne), fordi emaljen ikke yder den samme beskyttelse som normalt.

Behandlingen afhænger af graden og typen af emaljefejl. I lettere tilfælde bruger vi ofte fluorbehandling, plastfyldninger eller lakeringer, mens sværere tilfælde kan kræve porcelænsfacader eller kroner.

Er du i tvivl om, om du har emaljefejl eller er synes du, at dine tænder ændrer udseende eller styrke, er det en god idé at få vurderet emaljens tilstand af en tandlæge, så du kan beskytte din tænder bedst muligt og undgå følgeskader.

Plak er en blød, farveløs eller gullig belægning, der dannes på tænderne, især langs tandkødsranden og mellem tænderne. Det består primært af bakterier, madrester og spyt. Plak dannes allerede få timer efter tandbørstning og kan være svært at se med det blotte øje. Bakterierne i plak omdanner sukker fra kosten til syrer, som nedbryder emaljen og forårsager huller i tænderne. Samtidig irriterer de tandkødet og kan føre til rødme, hævelse og blødning. Hvis plak ikke fjernes dagligt med tandbørstning og tandtråd, kan det forkalkes og blive til tandsten, som kun tandlægen kan fjerne. Derudover kan det føre til tandkødsbetændelse (gingivitis), karies og i værste fald parodontitis (tandkødsbetændelse med knoglenedbrydning).

God mundhygiejne er den mest effektive måde at forebygge plak på. Det indebærer tandbørstning to gange dagligt med fluortandpasta samt brug af tandtråd eller mellemrumsbørster. Hos Ølby Tandlæge Center kan vi hjælpe dig med instruktion i korrekt tandpleje og en grundig tandrensning, så plakken holdes nede og dine tænder forbliver sunde.

Paradentose er en betændelsestilstand i knogle og tandkød rundt om tænderne, som skyldes bakterier. Paradentose kan derfor i mange tilfælde undgås ved at sørge for at holde en god mundhygiejne. Har man først fået tandkødsbetændelse, skal man være særligt opmærksom, fordi det kan udvikle sig til paradentose. Er tilstanden ikke så udviklet endnu, kan man starte at få renset tænderne grundigt og derefter slutte af med en afpudsning af tændernes overflade.

Årsagerne kan være dårlig mundhygiejne, eller at man har fået en særligt farlig bakterie i munden, som angriber tandkødet. Andre udefrakommende faktorer kan også være skyld i, at man får paradentose; særligt rygning er en stor årsag til, at paradentose forværres hurtigere. Behandler man ikke tandkødsbetændelsen, vil den over tid udvikle sig til paradentose.

En rodbehandling er nødvendig, når tandens nerve er blevet betændt eller død, typisk på grund af et dybt hul eller en skade. Behandlingen har til formål at redde tanden, så den kan blive siddende i munden i mange år fremover.

Til at starte med får du lokalbedøvelse, så behandlingen bliver helt smertefri. Derefter åbner din tandlæge et lille hul i tanden for at få adgang til rodkanalerne. Det betændte eller døde nervevæv fjernes med små, fine instrumenter, og kanalerne renses grundigt for at fjerne alle spor af de dårlige bakterier. Herefter desinficeres tandens indre med en bakteriedræbende væske, inden kanalerne fyldes med et særligt rodmateriale. Det er med til at forhindre, at bakterier trænger ind igen. Til sidst laves en fyldning eller en krone, afhængigt af hvor meget af tanden der er tilbage.

Mange frygter en rodbehandling, men med tilpasse mængder effektiv bedøvelse oplever de fleste, at det er en smertefri procedure. Efterfølgende kan tanden være en smule øm i nogle dage, hvilket er helt normalt. En veludført rodbehandling giver tanden en ny chance for at fungere normalt og kan ofte spare dig for at få tanden trukket ud og erstattet med et implantat.

Mangler du en tand midt i munden eller skal du have trukket en tand ud, kan mellemrummet erstattes med en tandbro. En tandbro er en efterligning af en tand, der oftest laves i et plast- eller porcelæns materiale, som monteres på de to omkringsiddende tænder. De omkringsiddende tænder bruges som bropiller til at fastholde det led, som skal udgøre den manglende tand. En tandbro sidder fast i munden, og den kan ikke tages ud. Tandbroen bliver en permanent del af tandsættet, og den fungerer på lige fod med resten af tandsættet, så du har den samme funktion, frihed og det samme udseende, som du havde før.

En tandkrone er en behandling, der udføres, når et stykke af en tand enten er knækket eller faldet af. Kronen påsættes den resterende del af tanden, så den beskyttes mod yderligere skade og samtidig kan opretholde den normale funktion og det normale udseende i munden. Det er vigtigt at tage til tandlægen, når tanden knækker, da det kan gøre ondt og gå rundt med en knækket tand. Har man mistanke om, at tanden er ved at knække, bør man også søge tandlæge hurtigst muligt, da det er nemmere at redde den resterende tand, jo hurtigere behandlingen udføres, hvilket også sikrer det pæneste resultat.

Blottede tandhalse opstår, når tandkødet trækker sig tilbage og blotter den følsomme del af tanden, som normalt er dækket. Mange oplever isninger eller ømhed, når de spiser og drikker, hvis tandhalsene er blottede. Behandlingen afhænger af graden af blottelse og symptomerne.

Først undersøger vi årsagen til de blottede tandhalse. Det kan være for hård tandbørstning, tandkødsbetændelse eller slid fra tandpres. Hvis årsagen fjernes, kan tilstanden ofte stabiliseres. Din tandlæge kan desuden anbefale en blød tandbørste og skånsom tandpasta til sensitive tænder, som hjælper med at dæmpe isninger.
I nogle tilfælde lægger tandlægen en fluor- eller lakbehandling på de blottede områder. De kan være med til at styrke overfladen og reducere følsomheden. Hvis blottelsen er meget generende, kan en lille fyldning eller plastbehandling også beskytte den udsatte tandhals.

Ved større problemer kan det være nødvendigt at overveje kirurgiske løsninger, hvor tandkødet flyttes for at dække tanden bedre. Det er dog sjældent nødvendigt. Med den rette kombination af behandling hos din tandlæge og en skånsom hjemmetandpleje kan generne fra blottede tandhalse som regel mindskes betydeligt, så du kan spise og drikke uden ubehag.

Tandkødsbetændelse (gingivitis) er en meget almindelig tilstand, som skyldes ophobning af bakteriebelægninger langs tandkødsranden. Det første skridt i behandlingen er en grundig tandrensning, hvor din tandlæge eller tandplejer fjerner plak og tandsten, der irriterer tandkødet. Behandlingen er smertefri og giver tandkødet mulighed for at hele.
Dernæst er den vigtigste del af behandlingen den daglige mundhygiejne derhjemme. Det indebærer korrekt tandbørstning to gange dagligt samt brug af tandtråd. Når bakterierne fjernes regelmæssigt, kan tandkødet komme sig, og betændelsen forsvinder ofte i løbet af få uger.

I mere fremskredne tilfælde, hvor tandkødsbetændelsen har udviklet sig til parodontitis (paradentose), kan der være behov for en dybere rensning under tandkødsranden. Dette udføres hos tandlægen og suppleres ofte med regelmæssige kontroller, fordi paradentose kan føre til løse tænder.

Ubehandlet tandkødsbetændelse kan udvikle sig til mere alvorlige problemer, som kan skade både tænder og kæbeknogle, og derfor bør du kontakte din tandlæge ved mistanke. Med behandling og en god mundplejerutine kan de fleste dog bevare et sundt tandkød hele livet.

Tandkødsbetændelse opstår, når bakteriebelægninger (plak) får lov til at samle sig langs tandkødsranden. Bakterierne udskiller stoffer, der irriterer vævet, så tandkødet bliver rødt, hævet og let blødende. Det er kroppens naturlige reaktion på infektionen.

Den primære årsag er utilstrækkelig mundhygiejne. Hvis tænderne ikke børstes grundigt eller ofte nok, og der ikke bruges tandtråd eller mellemrumsbørster, kan belægningerne få lov til at sidde fast. Med tiden bliver de til tandsten, som ikke kan fjernes med en almindelig tandbørste. Andre faktorer kan også øge risikoen, som f.eks. rygning, hormonelle forandringer, diabetes eller et svækket immunforsvar. Nogle oplever også en arvelig tendens til at udvikle tandkødsbetændelse.

Den gode nyhed er, at tandkødsbetændelse i de fleste tilfælde kan behandles, så det forsvinder igen. Det kræver dog ofte en tandrensning og en forbedret daglig mundpleje, som kan få betændelsen til at forsvinde på få uger. Hvis tilstanden derimod ignoreres, kan den udvikle sig til paradentose, som i værste tilfælde kan føre til løse tænder, hvilket ikke kan behandles. Derfor er regelmæssige tandlægebesøg og en god mundhygiejne nøglen til at undgå tandkødsbetændelse og bevare et sundt smil.

Vores erfarne tandlæger og personale tager hånd om vores patienter og hjælper dem med at finde den bedste behandling af deres tandlægeskræk. Hos Ølby Tandlæge Center hjælper vi mange patienter med tandlægeskræk, og vi går langt for at vores patienter føler sig trygge. Som udgangspunkt starter vores behandling af tandlægeskræk med en indledende samtale, som omhandler patientens skræk, og hvordan vi kan gøre forløbet nemmere.

Der er mange måder, hvorpå man kan få hjælp med sin tandlægeskræk. Det vigtigste er at snakke med sin tandlæge om det, så man får de bedste forudsætninger for et godt forløb. Herfra kan tandlægen og alle andre involverede i behandlingen hjælpe med at få dig til at føle dig godt tilpas. Har du særlige ønsker til behandlingen eller forløbet, kan du ytre disse til at starte med. Hvis du gerne vil have en omsorgsperson med til behandlingen, gerne vil høre musik eller gerne vil holde mange pauser, mens behandlingen står på, kan din tandlæge tilrettelægge behandlingen herefter.

Bitewings er en type røntgenbilleder, der bruges hos tandlægen til at opdage huller og andre problemer mellem tænderne. Når man får taget bitewings, bider man let sammen på en lille holder, mens et røntgenapparat tager billeder af tænderne i siden af munden. Disse billeder er særligt nyttige, fordi tandlægen her kan se områder, som ellers er umulige at undersøge med det blotte øje. Hulrum mellem tænderne udvikler sig ofte uden symptomer, og uden bitewings kan de være svære at opdage, før de bliver store.

Billederne viser også tandsten under tandkødet, begyndende parodontitis samt kvaliteten af eksisterende fyldninger. Det gør bitewings til et vigtigt redskab for at kunne stille en præcis diagnose og give den rette behandling. Røntgenstrålingen ved bitewings er meget lav og helt ufarlig. Tandlæger anbefaler typisk at du får taget bitewings med nogle års mellemrum, afhængigt af hvor udsat man er for huller, så du altid får de bedste forudsætninger for den bedste behandling. Bitewings er en effektiv metode til at opdage problemer tidligt, så behandling kan ske i tide og tænderne bevares sunde.

Det anbefales, at man går til tandlæge mindst én gang om året, men for mange vil det være en fordel at komme hver sjette måned. Hvor ofte du bør gå til tandlæge afhænger dog af din individuelle tandsundhed, tidligere tandproblemer og dine daglige vaner med mundhygiejne og tandpleje.

Har du sunde tænder og god mundpleje kan du ofte nøjes med én årlig kontrol. Har du derimod tendens til tandkødsbetændelse, caries, tandsten eller andre problemer, kan hyppigere besøg være nødvendige for at du kan holde sygdomme nede og forebygge komplikationer. Ved parodontitis anbefales det typisk med kontroller og tandrensninger hver tredje til fjerde måned.

Sørger du for regelmæssige tandlægebesøg, kan du hjælpe dig selv på den lange bane med at opdage problemer tidligt, før de udvikler sig til noget alvorligt og dyrere at behandle. Hos Ølby Tandlæge Center vurderer vi altid dit individuelle behov og sammensætter en plan, der passer til dig. Vores dygtige tandlæger og tandplejere tager højde for dine nutidige og fremtidige behov, og kan anbefale oftere eller sjældnere besøg, hvis dine tænders behov ændrer sig.

Isninger i tænderne er en skarp, kortvarig smerte, der typisk opstår, når man spiser eller drikker noget koldt, varmt, sødt eller surt. Årsagen er, at tandens følsomme indre nerver eller væv er blevet udsat, fordi emaljen eller tandkødet ikke længere beskytter optimalt.

En almindelig grund er blottede tandhalse, hvor tandkødet har trukket sig tilbage. Her er dentinen, det bløde lag under emaljen, ikke længere dækket af et beskyttende lag, og væskebevægelser i dentinens små kanaler kan udløse smerte. Andre årsager kan være slid på tænderne fra syreholdige drikkevarer, tandpres eller for hård tandbørstning. Hulrum eller utætte fyldninger kan også give isninger, fordi bakterier og temperaturpåvirkninger trænger ind.

Behandlingen afhænger af årsagen. Ofte kan en særlig tandpasta til sensitive tænder hjælpe, da den kan styrke emaljen og beskytte blottede tandhalse, ofte ved hjælp af ingredienser, der blokerer smerteimpulser i tanden. Tandlægen kan også tilbyde fluorbehandling eller påføre en lak, der dæmper følsomheden. Hvis isningerne skyldes en større skade, kan det være nødvendigt med en fyldning eller anden behandling.

Isninger er ofte et tegn på, at tænderne har brug for ekstra opmærksomhed, og oplever du gentagne isninger i flere tænder, kan det være et tegn på betændelse. Ved at finde årsagen og få den rette behandling kan generne som regel mindskes eller forsvinde helt.

Ømme kæbemuskler kan skyldes flere ting, men den mest almindelige årsag er tandpres eller tænderskæren, også kaldet bruxisme. Mange gør det ubevidst, især om natten, og det belaster kæbemusklerne over tid. Andre årsager kan være stress, dårlig bidfunktion, skævt tandsæt, eller hvis du tygger meget tyggegummi.

Typiske symptomer på ømme kæbemuskler inkluderer spændinger i kæben, hovedpine, ømhed ved tygning, kliklyde fra kæbeleddet eller smerter, når du åbner munden. I nogle tilfælde kan kæbemusklerne være så spændte, at det påvirker nakke og skuldre.

Behandlingen afhænger af årsagen. Hvis der er tale om bruxisme, kan en bideskinne, som du sover med om natten, aflaste kæben. Afspænding, fysioterapi eller stressreduktion kan også hjælpe. Hos Ølby Tandlæge Center tilbyder vi grundig undersøgelse af kæbeled og bidfunktion, og vi tilpasser behandlinger til dine udfordringer med bruxisme, for at passe bedst muligt på dig og dine tænder, så du kan komme af med smerterne og undgå følgeskader på tænder og kæbeled.