Paradentose

Hvad er parodontose?

Parodontose kaldes også for de løse tænders sygdom. Den rammer stort set hele befolkningen på et eller andet tidspunkt. Nogle bliver ramt hårdt og mister alle deres tænder i en relativ ung alder, mens andre kun oplever et ubehag ved blottede, følsomme tandhalse, men i øvrigt beholder tænderne livet igennem.

En infektionssygdom

Parodontose er en infektionssygdom ligesom huller i tænderne (caries) og skyldes sygdomsfremkaldende bakterier i mundhulen. Det starter altid som tandkødsbetændelse.

Hvorfor får man parodontose?

Alle mennesker har mange bakterier i munden. Normalt lever disse bakterier i en fredelig sameksistens med vores krop (symbiose), og mange af dem gør faktisk stor gavn ved at holde fremmede mere aggressive og sygdomsfremkaldende bakterier væk. Men en gang imellem opstår der alligevel infektion.

Det skyldes oftest dårlig mundhygiejne, eller at meget smittefarlige bakterier har fået adgang, eller at vores normale forsvarsmekanismer mod infektion (resistens) af en eller anden grund er sænket, således at bakterierne lettere får fodfæste.

Parodontosen starter altid som en tandkødsbetændelse (gingivitis), som, hvis den ikke behandles, før eller siden fortsætter som parodontose. Fra bakterierne udskilles der giftstoffer (toksiner), som kan opløse rodhinden og kæbebenet omkring tanden, hvorved knoglehøjden omkring tanden begynder at aftage.

Også vores immunapparat er med i sygdommen. Bakterierne aktiverer immunapparatet, som producerer nogle stoffer, der også kan opløse knoglen og rodhinden. Denne immunreaktion kan hos enkelte personer være meget voldsom (genetisk disponeret/arvelig), således at parodontosen forløber meget hurtigt.

Der er ligefrem forskere, som tror, at denne immunreaktion skal ses som naturens måde at skille sig af med tænderne på, fordi det er her, de skadelige bakterier sidder.

Rygning kan forværre paradentose i betydelig grad

Hvordan føles parodontose?

I de fleste tilfælde mærker man meget lidt til tandkødsbetændelse eller paradentose, i hvert fald i begyndelsen. Der kan være lidt ømhed i tandkødet Man bemærker måske, at det bløder fra tandkødet ved tandbørstning eller ved brug af tandstikkere.

Den videre udvikling af paradentose

Når paradentosen har udviklet sig, og en del af kæbeknoglen er væk, begynder tænder at løsne sig og vandre. Nu kan mere smerte optræde fra både tænder og tyggemuskler, fordi biddet ændrer sig. Trykker man på det ofte hævede og ømme tandkød, kan der komme materie (pus) op af tandkødslommerne. Også tandbylder kan støde til.

Hvis sygdomme ikke behandles radikalt på dette trin, mister man tænderne hurtigt. De falder simpelthen ud, fordi der ikke er mere støtte omkring dem.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man holder munden og tænderne så rene som muligt ved god tandbørstning og andre former for mundhygiejne, formindsker man antallet af mikroorganismer i mundhulen og dermed også risikoen for infektion.

Omvendt betyder en dårlig mundhygiejne, at bakterierne hober sig op på tænderne og langs tandkødsranden som hvidlige belægninger, der kaldes for plak. Alle kender til fornemmelsen af ru overflader på tænderne og dårlig ånde, når man står op om morgenen.

Derfor er tandbørstning noget af det første, man foretager sig. Hvis plakken får lov til at blive siddende, kan kalksalte fra spyttet udfælde sig, og der dannes tandsten, som kun kan fjernes ved en tandrensning.

Hvordan stiller tandlægen eller tandplejeren diagnosen paradentose?

Ved de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen eller tandplejeren indgår der også et check af tandkød og tandkødslommerne omkring tænderne (pocher). Pochedybden, som måles med et lille instrument, er i sundt tandkød 1 til 3 millimeter. Er den over 3 millimeter, taler man om let parodontose, og er den over 5 millimeter, er parodontosen alvorlig.

Tandlægen eller tandplejeren vil også kontrollere, om tænderne er løse ved at rokke forsigtigt med dem. Den endelig og sikre diagnose gøres med røntgenoptagelser. De såkaldte bitewings viser meget fint, både om der er caries på tændernes sideflader, og om knoglen omkring tænderne er mindsket. Tandlægen eller tandplejeren vil derefter kunne fortælle dig, hvad der er galt, og hvordan du skal behandles.

Hvordan behandles paradentose?

Det vigtigste er altid god mundhygiejne. Man kan ikke fjerne alle bakterierne, men man kan mindske deres antal ved en god mundhygiejne. Mundhygiejne omfatter tandbørstning, brug af tandstikkere, tandtråd og de små flaskerensere (approximalbørster), valg af god tandpasta, undertiden suppleret med mundskylningsvæsker.

Din tandlæge eller tandplejer kan altid rådgive dig med, hvad der er bedst i din mund. Det kan sagtens variere fra patient til patient afhængig af antallet af tænder, tandstilling, eventuelle kroner, broer og proteser eller særlige forhold.

Tandrensning og afpudsning

Man starter i simple tilfælde med en grundig tandrensning og en afpudsning af tandoverfladen, så tanden og eventuelt fyldninger bliver helt rene og glatte. Herved er det sværere for bakterierne at sætte sig fast og lettere for dig at holde tænderne rene. I forbindelse med tandrensning kan det for mange være en fordel at få en fluorpensling mod caries og følsomme tandhalse.

Det er også en god idé at snakke mundhygiejne og få instruktion i, hvordan det gøres bedst. Effektiviteten af tandbørstning kan kontrolleres med specielle farvestoffer, som binder sig til plak.

Let paradentose

Er der lommer på 3 til 5 millimeter, skal der foretages en almindelig paradentose behandling, hvor der fortages en dyb-tandrensning. Derved bliver hver enkelt tandkødslomme renset meget grundigt, lokalbedøvelse er evt. nødvendigt, da det kan gøre ondt.

Når der er tale om tandkødslommer, vil der altid være behov for en individuel forebyggende behandling, det vil sige instruktion i diverse hjælpemidler og information om sygdomstilstanden. Denne behandling har til formål, at normalisere tilstanden ved at gøre patientens egen tandpleje så effektiv som muligt, for at forhindre en mere graverende paradentose.

To til tre uger efter almindelig paradentosebehandling er det nødvendigt med en kontrol. Dette er en selvstændig ydelse og har til formål at vurdere resultatet af behandlingen.

Alt efter paradentosens sværhedsgrad, bedømmes det, hvor ofte det vil være nødvendigt med dyb-tandrensning. Samtidig kontrolleres hjemmetandplejens effektivitet. Når man er paradentose patient, er man fremover risikopatient og skal følges nøje.

Alvorlig paradentose

Er der lommer på 5 millimeter eller derover, ved minimum 2 tænder, skal man have foretage udvidet paradentose behandling hvor der foretages dyb-tandrensning og tandroderensning, af tandkødslommerne. Behandlingen foretages, eventuelt under lokalbedøvelse.

Det kan godt være, at en sådan behandling skal gentages nogle gange inden for kort tidsrum, for at få tilstanden under kontrol. Derudover vil der altid være behov for en individuel forebyggende behandling, det vil sige instruktion i diverse hjælpemidler og information om sygdomstilstanden. Denne behandling har samme formål, som beskrevet ovenstående.

Tandrodsrensning

Tandrodsrensning anvendes på de tænder, hvor der er konstateret fordybede tandkødslommer på 5 mm. eller derover. Tandrodsrensningen omfatter fjernelse af bakteriebelægninger og tandsten i tandkødslommerne og på tandroden.

Tandrodsrensningen har til formål at formindske de fordybede tandkødslommer, således at det er muligt at holde tænderne frie for bakteriebelægninger og dermed muligt at standse videre udvikling af parodontose. Der kan efter en tandrodsrensning være nogen ømhed fra tandkødet, men dette vil aftage i løbet af nogle dage.

Meget dybe lommer

Ved tænder hvor der er tandkødslommer på 8-12 millimeter er kirurgisk indgreb oftest nødvendigt.
Dette foretages under lokalbedøvelse, hvor man lukker op og renser overfladen af tandroden under direkte opsyn. Det kaldes for en lap-operation. Undertiden bortskærer man en del af tandkødet for på den måde at mindske tandkødslommen. Det hedder en gingivektomi, og resulterer i, at tænderne kommer til at se længere ud, fordi en del af roden bliver blottet.

Uanset hvilken behandling, der foretages, er det meget vigtigt, at behandlingen følges op ved hyppige kontroller og i mange tilfælde ligeså hyppige tandrensninger.

Facts om Paradentose

Omkring halvdelen af den voksne befolkning har paradentose i mere eller mindre grad. Hver tiende voksen har problemet i alvorlig grad.

Man kan ikke mærke om man har paradentose før det er for sent.
Ubehandlet paradentose vil føre til løse tænder og senere tab af tænder samt behov for gebis/proteser.
Behandlet paradentose kan blusse op igen og kræve ny behandling.


Paradentose giver dårlig ånde.
Paradentose kan give tandbylder.
Paradentose udvikles 6-10 gange så hurtigt hos rygere.


Der er tre gange større risiko for blodprop i hjertet hvis du har paradentose.

Udsigt for fremtiden

Hvad kan man love om forebyggelse og behandling af paradentose?
Da al forebyggelse og behandling af paradentose er en kamp mod biologi, er det svært at vide helt præcist hvordan sygdommen udvikler sig for den enkelte.

Statistikken viser dog at parodontose som behandles af tandlægen/tandplejeren kan standses i langt de fleste tilfælde, således at tænderne kan beholdes i mange år.


For at paradentosebehandlingen skal lykkes er det nødvendigt at gå til kontrol. Alt efter paradentosens sværhedsgrad, bedømmes det, hvor ofte det vil være nødvendigt med kontroller og tandrensning/dyb-tandrensning/tandrodsrensning.


Paradentose kan således standses, men vil komme igen, hvis man forsømmer den daglige hjemmetandpleje og kontrollerne hos tandlægen/tandplejeren.

Er paradentose farlig?

Man ved i dag, at dybe lommer kan rumme mange sygdoms-fremkaldende bakterier, som kan overføres til blodbanen og transporteres med blodet rundt i kroppen.

Det kan være en medvirkende årsag til blodpropper i hjertet, hjerneblødninger og for tidlige fødsler. Man anbefaler derfor mennesker, som er i risikozonen, at få kontrolleret deres tandkød og tandkødslommer

Kontakt os i dag og book en tid.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hold dig opdateret​

Ring til os på: 56 65 80 75

​Ølbycenter 31, 4600 Køge

3 timers gratis parkering.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev i nedenstående formular og bliv opdateret på de seneste nyheder.

Åbningstider:

Man, tirs & tors:

kl. 08:00-18:00

Onsdag:

kl. 08:00-16:00

Fredag:

kl. 08:00-14:00

Telefontider:​

Mandag:

kl. 07:45-18:00

Tirsdag & torsdag:

kl. 07:45-18.00

Onsdag:

kl. 07:45-16:00

Fredag:

kl. 07:45-14:00