​Ny stamcelleforskning afliver rodbehandlinger

Hos Ølby Tandlæge Center holder vi os opdateret på den nyeste forskning om tænder og tandpleje. Det gør os i stand til at give jer den bedste vejledning. Denne artikel fortæller spændende nyt om forskning, som måske kan gøre rodbehandlinger overflødige i fremtiden. Der er lang vej til, men ikke desto mindre, er det spændende at følge udviklingen. 

Biomateriale kan erstatte rodbehandlinger

En rodbehandling er sjældent et ønskescenarie, men ofte en nødvendighed, hvis tanden er dårlig. Ny forskning peger på, at rodbehandlinger i fremtiden kan erstattes af et biomateriale, der hjælper tænderne med at reparere sig selv. Det til stor gavn for millioner af patienter, som hvert år bliver behandlet i forbindelse med tandsygdomme og tandskader. 

Det syntetiske biomateriale bliver brugt på samme måde som almindelige tandfyldninger, men har den afgørende forskel, at det stimulerer mængden af stamceller, som reparerer og genopbygger. Fyldningerne stimulerer derved tænderne til at reparere dem selv. Forskere fra Nottingham Universitet og Harvard Universitet har udviklet biomaterialet, der placeres som en almindelig fyldning men i direkte kontakt med tandens væv og dermed stamcellerne. Materialet hærdes også på samme måde med lys, som vi kender det idag. 

Tandens indre afslører opskriften på selvheling

En tand består af en krone og en rod. Kronen er kun toppen af isbjerget og fylder 1/3 del af hele tanden. Under kronen, er et knoglelignende materiale kaldet dentin. Dentinen er mere elastisk end kronen og er langt den største bestanddel i vores tænder. Heri flyder væske og celler, der har direkte forbindelse til nerverne i tandens indre. Når en tand bliver angrebet af bakterier, revner eller bliver beskadiget, kan væske og celler gendanne den beskadiget dentin, og det er den egenskab, forskerne har fundet ud af at stimulere, så tandens egne stamceller reparerer og genopbygger. 

Se alle tandbehandlinger hos Ølby Tandlæge Center 

Fyldninger er giftige for tandens indre

Dr. Adam Celiz fra University of Nottingham fortæller, hvorfor materialet kan erstatte rodbehandlinger. 

“De fyldninger, vi bruger i dag, er giftige for vores celler og er derfor inkompatible med det væv, som sidder inderst i tanden.” 

Tandlægerne er nødt til at fjerne vævet med en rodbehandling først og derefter placere fyldningen, så den ikke er i direkte kontakt med tandens indre. Det nye materiale kan derimod placeres i direkte kontakt med tandens væv og stimulere produktionen af stamceller. 

“Vi har nu skabt et syntetisk biomateriale, som kan lægges i direkte kontakt med tandens væv, hvor det altså stimulerer mængden af stamceller, som reparerer og genopbygger både vævet og den omkringliggende dentin,” siger Dr. Adam Celiz 

Forskningspris og anerkendelse fra feltet

Forskningen vandt andenpræmien i kategorien “materialer” ved Royal Society of Chemistry's Emerging Technologies Competition 2016. Ansøgerne til prisen blev vurderet på deres teknologis grad af innovation, deres mulige indflydelse og på kvaliteten af den bagvedliggende forskning. 

Bio-ingeniøren, David Mooney, fra Harvard Universitet bemærker forskningens potentiale: “Disse materialer kan måske resultere i en effektiv og praktisk behandling, som giver patienten mulighed for selv at genopbygge dele af deres egne tænder,” siger han. 

Selv fortæller, Dr. Adam Celiz, at næste skridt er samarbejde med industrien om videreudvikling. “Vores forskning har gode udsigter til at påvirke hele tandplejen, og prisen som vi har vundet, er et godt udgangspunkt for at udvikle teknologien yderligere med partnere fra industrien,” slutter han. 

Har du mistanke om behov for rodbehandling, kontakt os her 

Artiklen er redigeret og frit oversat fra nyheden i DailyMail. Se den originale artikel her: 

http://dailym.ai/2ffc0hh  

Vil du vide mere om rodbehandlinger? Læs mere hos Tand & Mund:
http://www.tandogmund.dk/indhold/tandbehandling

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hold dig opdateret​

Ring til os på: 56 65 80 75

​Ølbycenter 31, 4600 Køge

3 timers gratis parkering.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev i nedenstående formular og bliv opdateret på de seneste nyheder.

Åbningstider:

Man, tirs & tors:

kl. 08:00-18:00

Onsdag:

kl. 08:00-16:00

Fredag:

kl. 08:00-14:00

Telefontider:​

Mandag:

kl. 07:45-18:00

Tirsdag & torsdag:

kl. 07:45-18.00

Onsdag:

kl. 07:45-16:00

Fredag:

kl. 07:45-14:00